Grundlæggende kemi

Det periodiske system

Det periodiske system, er et skema over de hidtil opdagede grundstoffer. De er opdelt i hovedgrupper fra 1-8, der indikerer hvor mange elektroner der er i den yderste skal. De er også inddelt i perioder fra 1-7. Perioderne ligger vandret på skemaet og viser det antal skaller atomet har. Altså periode 1, en skal, periode 2, to skaller osv. Udover det har alle grundstoffer et atomnummer hvilket angiver antal protoner i kernen.

Hvert atom er opbygget af en kerne, med positivt ladet protoner og neutralt ladet neutroner. Uden om kernen er skaller hvor atomets negativt ladet elektroner er fordelt. For at atomet er neutralt er der lige mange protoner og elektroner.  Et grundstof kan godt have et forskelligt antal neutroner, men stadig være det samme grundstof. Det kaldes isotoper.

I den 8. Hovedgruppe findes ædelgasserne. Det er de fuldendte gasser og alle de andre vil ligne dem. Det gør de ved at have 8 elektroner i den yderste skal. For at ligne en ædelgas kan et atom derfor enten afgive eller modtage elektroner så de har 8 i deres yderste skal, det er også oktetreglen, altså stræben efter at ligne en ædelgas. Når et atom har afgivet eller modtaget et elektron kaldes det en også ion.

I den 1. Hovedgruppe findes alkalimetaller, det er metaller der alle har 1 elektron i den yderste skal, og har derfor nemt ved at reagere med andre grundstoffer der mangler et elektron for at blive som ædelgasserne.

I den 7. Hovedgruppe findes de grundstoffer kaldet halogener.   Det betyder saltdanner, nemlig fordi halogerne reagerer stærkt med metaller og danner på den måde et salt.

Atomets opbygning og opdagelse

For over 2400 år siden bestemte man at et atom betyder et stof der ikke kan deles yderligere. Den mindste del af alle grundstoffer. 

Men i 1897 opdagede Joseph Thomson, at atomer faktisk kunne deles til mindre dele, og at  atomet bestod af noget tungt der er positivt ladet, og noget let der er negativt ladet. det negative blev kaldt elektroner. Han sagde at elektroner lå som rosiner i en bolle, rosinbollemodellen. 

Ernest Rutherford, opdagede derefter i 1911, at atomer har en kerne 1000 gange mindre end atomet selv. Denne teori modbeviste rosinbollemodellen og blev kaldt Rutherfordmodellen.  Hvert atom er opbygget af en kerne, med positivt ladet protoner og neutralt ladet neutroner. Uden om kernen er skaller hvor atomets negativt ladet elektroner er fordelt. For at atomet er neutralt er der lige mange protoner og elektroner.